Makedonsk frimærke

For et par måneder siden blev jeg kontaktet af Vlatko Atanasoski fra det Makedonske post agentur. De var i færd med at iværksætte en humanitær hjælp til de østlige dele af Makedonien, som for nylig blev ramt af oversvømmelser. Mit lille bidrag til nødhjælpen har været at tegne et frimærke, som ville blive solgt i forbindelse med indsamlingen til de berørte områder. Tegningen vil ogsåblive vist på plakater, t-shirts og distribueret på 60.000 postkort.  Kampagnen er i dag omtalt i Makedoniens ældste avis Nova Makedonija. Og sågar vist på avisens forside. Stor tak til Vlatko for at gøre mig til en del af indsamlingen og en opfordring herfra til at støtte de berørte Makedonere, igennem deres hjemmeside Word4Hope. Tak.