Flammen og Citronen


en rigtig sjov lille opgave. journalist og forfatter Michael Holbek Jensen ringede mig op og fortalte at Danmarks Blinde Bibliotek skulle udgive "Flammen og Citronen" som lydbog, og at der i den forbindelse med udgvielsen ville blive uddelt en gratis special version af lydbogen... og kunne jeg tænke mig at lave forsiden til den? meget kort pause. ja selvfølgelig.
der var nogle få krav i forhold til mål, tekst der skulle indgå, TV2 logo og ikke mindst måtte man gerne kunne genkende Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt på tegningen... men den skulle ikke være den sammen som filmplakaten eller bogforsiden.
jeg begyndte at rode materialet igennem og fandt frem til nogle fotos der kunne bruges. og ud fra dem dannede jeg en komposition at arbejde ud fra.
den anden dag sendte Michael Holbek Jensen mig nogle stykker af den trykte version med bogen på cd. lækkert. min oprindelige tegning har dog mistet nogle milimeter til limning med bagsiden af etuiet, men det er ikke noget der rykker ved noget.